Ceramider i hudpleje: Sådan støtter de hudens barriere

Ceramider er fedtstoffer, som huden selv danner. Sammen med kolesterol og frie fedtsyrer udgør de en stor del af det lipidlag, der holder sammen på hudens yderste lag og bremser fugttab. I hudpleje bruges ceramider til at støtte det lag udefra, typisk i cremer til tør, stram eller sart hud. En god fugtighedscreme kombinerer dem som regel med to andre slags ingredienser: nogle, der trækker vand til huden, og nogle, der lægger et lag over den. Her får du forklaret, hvordan de tre typer arbejder sammen, hvad du skal kigge efter på ingredienslisten, og hvordan du bruger en ceramidcreme i en dansk hverdag med blæst, kulde og tør indeluft.

Kort sagt

• Ceramider er lipider, der sammen med kolesterol og fedtsyrer danner hudens barriere i det yderste hudlag og begrænser vandfordampning.
• En creme med ceramider supplerer hudens egne lipider. Den virker bedst sammen med fugtbindende stoffer som glycerin og et okklusivt lag, der holder på fugten.
• Humectants trækker vand til huden, okklusive stoffer bremser fordampningen. Tør hud har typisk brug for begge dele.
• Smør cremen på inden for få minutter efter bad eller ansigtsvask, mens huden stadig er fugtig.
• Tør hud er mest almindelig om vinteren. Har du kløe, eksem eller udslæt, der ikke går over, så tal med din læge.

Indholdsfortegnelse

• Hvad er ceramider?
• Hvorfor bliver hudbarrieren svækket?
• Humectant, emollient og okklusiv: tre måder at fugte på
• Glycerin i creme: den stille arbejdshest
• Okklusiv creme: hvornår giver den mening?
• Sådan læser du ingredienslisten på en ceramidcreme
• Sådan bruger du en ceramidcreme i din rutine
• Vores syn på barrierepleje
• Find din daglige fugtpleje hos Glàscy
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Hvad er ceramider?

Forestil dig hudens yderste lag, stratum corneum, som en mur. Hudcellerne er murstenene, og imellem dem ligger en mørtel af fedtstoffer. Ceramider er en hovedingrediens i den mørtel.

Forskningen beskriver, at ceramider, kolesterol og frie fedtsyrer udgør hovedkomponenterne i lipiderne mellem cellerne i stratum corneum. Lipiderne ordner sig i tætte, lagdelte strukturer, som begrænser, hvor meget vand der fordamper fra huden, og som samtidig gør det sværere for fremmede stoffer at trænge ind.

Det er ikke kun mængden, der tæller. Hvor godt barrieren fungerer, hænger tæt sammen med lipidernes indbyrdes sammensætning, struktur og organisering. Ved atopisk dermatitis (børneeksem) har forskere beskrevet ændringer i netop ceramidernes sammensætning. Det er en af grundene til, at ceramider er blevet så centrale i hudpleje til tør og sart hud.

Ceramider på ingredienslisten

På en ingrediensliste (INCI-listen) står ceramider sjældent bare som “ceramider”. Du møder dem typisk under navne, der begynder med “Ceramide” efterfulgt af bogstaver, for eksempel Ceramide NP, Ceramide AP eller Ceramide EOP. Bogstaverne angiver, hvilken type ceramid der er tale om. Du kan også se beslægtede stoffer som phytosphingosine, der er en byggesten i ceramider, og kolesterol, som indgår i den samme barriere.

Et godt tegn er, når ceramider står sammen med kolesterol og fedtsyrer eller olier i en emulsion, fordi det efterligner den blanding, huden selv har. Et enkelt ceramid alene, langt nede på listen, siger mindre.

Hvorfor bliver hudbarrieren svækket?

Hudens barriere er ikke statisk. Den påvirkes hele tiden af det, du udsætter huden for, og for mange danskere er vinteren den hårdeste periode. Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver, at tør hud er almindelig og værst om vinteren.

Det giver mening, når man ser på en typisk dansk dag fra oktober til marts:

• Kulde og blæst udenfor, på cyklen til arbejde eller på gåturen langs vandet.
• Tør, opvarmet indeluft, når radiatorerne kører for fuld kraft.
• Varme bade og hyppig vask, som kan fjerne noget af hudens egen fedtfilm.
• Hurtige skift mellem kulde og varme, når du går ind og ud af døren.

Når barrieren ikke holder tæt, fordamper der mere vand fra huden. Huden kan føles stram efter ansigtsvask, se mat ud, skalle lidt omkring næse og kinder eller reagere stærkere på produkter, du normalt tåler. Det er her, ceramider i hudpleje kommer ind i billedet: Forskningen peger på, at passende formulerede ceramider påført huden er foreslået som en måde at hjælpe med at genopbygge en beskadiget lipidstruktur.

Vær opmærksom på, at tør hud og hudsygdom ikke er det samme. Sundhed.dk anbefaler, at du taler med din læge, hvis kløen ikke forsvinder ved brug af fugtighedscreme. Har du røde, væskende eller fortykkede områder, eller er der tale om et barn med eksem, så er det lægen eller en hudlæge, der skal vurdere behandlingen.

Humectant, emollient og okklusiv: tre måder at fugte på

Ordet “fugtighedscreme” dækker over flere mekanismer. Når du forstår forskellen, bliver det meget lettere at læse en ingrediensliste og vælge det rigtige produkt.

Den europæiske retningslinje for basispleje, EuroGuiDerm, forklarer det enkelt: Humectants som glycerin eller urea fremmer hydreringen af stratum corneum, mens okklusive stoffer som lipider eller petrolatum reducerer vandfordampningen fra huden. Emollienter er den samlede betegnelse for de plejende produkter, og de blødgørende fedtstoffer udfylder samtidig små ujævnheder mellem hudcellerne, så huden føles glattere.

Ceramider står lidt i en klasse for sig. De er lipider, som huden kender i forvejen, og de bidrager både til den blødgørende effekt og til at styrke selve barrieren indefra i lipidlagene.

Hvorfor tør hud har brug for begge dele

En humectant uden noget, der holder på fugten, er som at fylde vand i en spand med huller. Et okklusivt lag uden fugt nedenunder forsegler en tør hud. Det er derfor, EuroGuiDerm anbefaler mindst to daglige påføringer af emollienter med en vandbaseret base, for eksempel med 5 % urea eller glycerol, og et okkluderende stof. Retningslinjen er skrevet til eksemhud, men princippet om at kombinere fugtbinding og forsegling er det samme, som går igen i velformulerede ansigtscremer.

Glycerin i creme: den stille arbejdshest

Glycerin står på ingredienslisten i et stort antal cremer, ofte højt oppe. Det er ikke tilfældigt. Ifølge International Society of Atopic Dermatitis tiltrækker glycerol vand og øger hudens hydrering. Samme gennemgang beskriver, at glycerol også kan påvirke, hvordan lipiderne i stratum corneum opfører sig, og at det i laboratoriemodeller modvirker, at lipiderne krystalliserer ved lav luftfugtighed.

Det sidste er interessant for os i Skandinavien. Lav luftfugtighed er netop det, huden møder i opvarmede stuer og kontorer om vinteren. At glycerin og ceramider arbejder på hver sin måde, gør dem til et naturligt par: glycerin binder vand, ceramiderne hjælper med at holde på det i lipidlagene.

Kan glycerin og ceramider bruges sammen? Ja. De findes ofte i den samme creme, og der er ingen kendt konflikt mellem dem. Har du et serum med glycerin eller hyaluronsyre, kan du også lægge en ceramidcreme ovenpå.

Okklusiv creme: hvornår giver den mening?

En okklusiv creme er en rigere creme med en høj andel af forseglende fedtstoffer. Aarhus Universitetshospitals patientvejledning beskriver, at fugtighedscreme tilfører huden fedtstoffer og forhindrer fordampning fra hudens overflade. Jo mere okklusiv cremen er, jo stærkere er den effekt, men også jo tungere føles den.

I daglig hudpleje kan en mere okklusiv creme være relevant:

• Om natten, hvor du ikke skal have makeup eller solcreme ovenpå.
• I de koldeste måneder, og på dage med frost og blæst.
• På særligt tørre områder, som kinder, omkring næsen eller læberne.
• Efter en hudplejebehandling, hvor huden føles mere sart end normalt, hvis produktets brugsanvisning anbefaler det.

Ordet okklusion bruges også i en medicinsk betydning. På hospitalet betyder okklusionsbehandling, at man pakker huden ind efter smøring med en hormoncreme, og det bruges især ved hudsygdomme som eksem og psoriasis. Det er en behandling, der sker efter aftale med lægen, og ikke noget, du skal efterligne derhjemme med almindelig hudpleje.

Har du fedtet eller urenhedsbefængt hud, kan en meget okklusiv creme føles for tung. Her er en let emulsion med ceramider og glycerin ofte et bedre udgangspunkt.

Sådan læser du ingredienslisten på en ceramidcreme

Der findes mange cremer, der skriver “ceramide” med store bogstaver på emballagen. Ingredienslisten fortæller dig mere end markedsføringen. Kig efter disse ting:

1. Ceramider ved navn. Find Ceramide NP, AP, EOP eller lignende. Står de sammen med kolesterol og fedtsyrer, efterligner formlen hudens egen lipidblanding.
2. En fugtbindende ingrediens. Glycerin, urea eller hyaluronsyre, gerne højt på listen.
3. Et forseglende element. Fedtstoffer, smør eller voks, der holder på fugten. Mængden afgør, hvor rig cremen føles.
4. En emulsion frem for ren olie. ISAD påpeger, at rene olier som kokos- eller olivenolie i stedet for emulsioner kan udtørre huden og øge vandtabet. Samme kilde advarer mod barrieresvækkende stoffer som SLS i plejeprodukter til eksemhud.
5. Få kendte allergener, hvis din hud er sart. EuroGuiDerm anbefaler emollienter uden kendte kontaktallergener som lanolin eller methylisothiazolinon, især til børn under to år.
6. Parfume efter behov. Har du let reagerende hud, kan det være en fordel at vælge produkter uden parfume. Er du i tvivl om en allergi, kan din læge henvise til en allergitest.

EuroGuiDerm skelner i øvrigt mellem almindelige emollienter og “emollienter plus”, hvor der er tilsat ekstra aktive, ikke-medicinske stoffer. Det er en nyttig måde at tænke på: en god basis først, og derefter eventuelle ekstra ingredienser, der skal give noget særligt.

Husk også at tjekke hele rutinen, ikke kun cremen. En skarp, skummende rens kan modarbejde selv den bedste ceramidcreme. En mild ansigtsrens, der ikke efterlader huden stram, er en del af den samme barrierepleje.

Sådan bruger du en ceramidcreme i din rutine

Ceramider er nemme at bruge. De er ikke syrer eller stærke aktive stoffer, så du kan som udgangspunkt bruge dem både morgen og aften. Rækkefølgen betyder mest.

1. Rens mildt. Brug lunkent, ikke varmt, vand og en rens, der ikke udtørrer.
2. Lad huden være let fugtig. Dup med et håndklæde i stedet for at gnide den helt tør.
3. Påfør serum, hvis du bruger et. Lette, vandbaserede produkter først.
4. Smør ceramidcremen på hurtigt. Den danske retningslinje for atopisk dermatitis fra Dansk Dermatologisk Selskab beskriver, at fugtighedscreme kan påføres flere gange dagligt, især inden for få minutter efter bad, mens hudens yderste lag er fugtigt.
5. Afslut med solcreme om morgenen. Ceramider beskytter ikke mod UV-stråling.
6. Gentag om aftenen, eventuelt med en rigere creme i de kolde måneder.

Hvornår mærker du en forskel?

Det er individuelt, og ingen creme kan love et bestemt resultat. Mange oplever, at huden føles mere smidig lige efter påføring, fordi fedtstofferne lægger sig på overfladen. Den mere langsigtede effekt på barrieren kræver, at du bruger cremen dagligt og konsekvent, og den varer kun ved, så længe du fortsætter. Hudens yderste lag fornyer sig løbende, så det giver mening at vurdere en ny rutine over nogle uger frem for nogle dage. Ser du ingen bedring, eller bliver huden værre, så stop og spørg lægen eller apoteket til råds.

Kan ceramider kombineres med andre ingredienser?

Ceramider passer godt sammen med de fleste ingredienser. De bruges ofte sammen med niacinamid, panthenol, hyaluronsyre og glycerin. Bruger du stærkere produkter som retinoider eller syrer, kan en ceramidcreme være en god følgesvend, fordi huden i perioder kan føles mere sart. Følg altid brugsanvisningen på de aktive produkter.

Vores syn på barrierepleje

Hos Glàscy tager vi udgangspunkt i koreansk hudpleje, men vi udvikler vores formuleringer fra bunden med danske og skandinaviske forhold for øje. Koreansk hudpleje har længe arbejdet med lag på lag: let fugt først, dernæst pleje, der holder på den. Det princip giver god mening her, hvor huden skal klare både fugtigt efterårsvejr, tør vinterluft og lange perioder med lidt sollys.

Vi ser ikke barrierepleje som én ingrediens, men som en samlet oplevelse. Ingredienser, tekstur og brugervenlighed skal hænge sammen, for den bedste creme er den, du faktisk har lyst til at bruge hver morgen og aften. En creme, der føles tung og klistret, ender i skuffen, uanset hvad der står på ingredienslisten.

Derfor anbefaler vi en enkel rutine: en mild rens, en fugtighedscreme, der passer til din hud, og eventuelt en mere intensiv behandling, når du har lyst til at give huden lidt ekstra. Det er også tanken bag vores Glass Skin Rejuvenation™, som samler microneedling og serum i et hjemmesæt, så du kan lave en mere intensiv behandling derhjemme uden at skulle på klinik. Bagefter er en blid, fugtgivende pleje en naturlig del af rutinen. Læs altid brugermanualen til Glass Skin Rejuvenation, før du går i gang, og vent med behandlingen, hvis huden er irriteret, har sår eller en aktiv hudlidelse.

— Glàscy

Find din daglige fugtpleje hos Glàscy

Vil du bygge en enkel rutine op omkring en stærk hudbarriere, kan du starte med vores Fugtheds creme til 25,00 €, som er udviklet til at give huden fugt i en skandinavisk hverdag. Kombinér den med vores Ansigts rens til 22,00 €. Ønsker du en mere intensiv hjemmebehandling, finder du Glass Skin Rejuvenation™ til 75,99 €. Se hele udvalget i vores webshop, og læs ingredienslisten på hvert produkt, så du kan vælge efter din egen hud. Direkte hjemmelevering koster 39 kr.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er ceramider helt enkelt?

Ceramider er fedtstoffer, der findes naturligt i hudens yderste lag. Sammen med kolesterol og fedtsyrer fungerer de som en mørtel mellem hudcellerne og hjælper huden med at holde på vandet. I hudpleje tilsættes de for at støtte det lag udefra.

Hvad er forskellen på en humectant og en okklusiv ingrediens?

En humectant, for eksempel glycerin, trækker vand til hudens yderste lag. En okklusiv ingrediens, for eksempel petrolatum eller voks, lægger et lag over huden og bremser fordampningen. Tør hud har som regel bedst af en creme, der indeholder begge dele.

Kan alle hudtyper bruge ceramidcreme?

Ceramider tåles generelt godt og bruges både til tør, normal og fedtet hud. Forskellen ligger i teksturen: fedtet hud har ofte bedst af en let emulsion, mens meget tør hud kan have glæde af en rigere creme. Reagerer du på et produkt, så stop med at bruge det, og spørg lægen, hvis reaktionen ikke går over.

Er glycerin godt eller skidt for huden?

Glycerin er en af de mest brugte fugtbindende ingredienser og øger hudens hydrering. Det fungerer bedst i en creme, hvor der også er fedtstoffer, der holder på fugten. Det er derfor, glycerin og ceramider så ofte findes i samme produkt.

Skal jeg bruge en ceramidcreme, hvis jeg har eksem?

Eksem er en hudsygdom, og behandlingen bør aftales med din læge eller en hudlæge. Basispleje med fugtighedscreme er en vigtig del af den daglige behandling, men valget af produkt og eventuel medicin hører hjemme hos lægen. Det gælder især for børn.

Kilder

• The role of ceramides in skin barrier function (International Journal of Cosmetic Science)
• Tør hud, Patienthåndbogen på sundhed.dk
• EuroGuiDerm: Basic emollients (2022)
• ISAD: Urea- and glycerol-based topical moisturizers
• Aarhus Universitetshospital: Smøring med fugtighedscreme på tør hud
• Aarhus Universitetshospital: Okklusionsbehandling
• Dansk Dermatologisk Selskab: Udredning og behandling af atopisk dermatitis

Indholdet er udelukkende til information og kan ikke erstatte professionel lægefaglig rådgivning. Rådfør dig med en læge, før du følger ovenstående anbefalinger.